Historie

Rev er områder, hvor havbunden hæver sig fra den omliggende havbund og har stenet eller anden hård bund. Revet kan være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellige fra andre, selv nærtliggende rev. Det er især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm, der er årsag til at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev. Forskelle i bølger, strøm, vanddybde, tætheden af sten og stenenes størrelse og lysnedtrængning er også med til at gøre de enkelte stenrev unikke.

En særlig natur knytter sig til stenrevet, hvis mangfoldighed af dyr og planter netop kræver et hårdt og solidt underlag at hæfte sig til. Især de specielle huledannende stenrev, hvor stenene ligger i bunker oven på hinanden, rummer et  meget artsrigt dyre- og planteliv.

Råstofindvinding I de sidste ca. 50 år er behovet for råstoffer til bygge- og anlægsindustrien steget markant. Hver dansker anvender i dag gennemsnitligt ca. 6 m3 sand, grus, ral, sten, ler og kridt m.m. Langt hovedparten af samfundets behov for råstoffer kommer fra råstofgrave på land, men ca. 20 % af sandet, gruset, rallet og stenene stammer fra havbunden. Det svarer til i gennemsnit 5-6 mio. m3 om året. Stenfiskeri Fra omkring 1930’erne frem til 1990’erne blev de store havnemoler bygget af søsten, dvs. sten hentet fra havbunden.Det var stenrevene, der gennem årtier leverede det efterspurgte råstof, som var solidt og stabilt nok til at modstå havets kræfter og dermed beskytte et væsentligt element i den danske infrastruktur. 

Siden 1990’erne har man anvendt brudsten fra Norge og Sverige i stedet for. Brudsten blev også brugt ved anlæggelsen af Storebælts- og Øresundsbroen. 1950’erne og -60’erne var efter stenfiskernes egen vurdering den mest hektiske periode. Dengang skulle oplysninger om indvundne mængder afgives til toldmyndighederne, men disse oplysninger indgår ikke i et register. I dag skal stenfiskere indberette til Skov- og Naturstyrelsen, hvor mange m³ sten, der indvindes pr. last, og på hvilken position, indvindingen har fundet sted.

De indberettede oplysninger ligger i en database, og det er derfor kun muligt at fremskaffe et klart billede af erhvervets aktivitet siden 1991, hvor nedgangen i stenfiskeriet er blevet tydeligere år for år. Derfor er det også kun muligt skønsmæssigt at vurdere omfanget af det samlede stenfiskeri i sidste århundrede.